Det er lykkedes mig at får startnummer
til IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton 2014 i København!
Det er bare så STORT - og jeg glæder mig fuldstændig vanvittigt! :-)
Om IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton 2014
Visse ting sker kun én gang i livet...... Sådan er det også med IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton 2014, der rammer København den 29. marts 2014. Den dag vil 25.000 motionsløbere føle sig som én privilegeret gruppe. Som de heldige og de hurtige, der fik sikret sig et startnummer i tide.
Forrest i det store felt vil verdens absolut bedste løbere stå. Kameraer og helikoptere vil snurre i luften. Verdens blik hviler på København - på Christiansborg Slotsplads, hvor startskuddet lyder. Herefter er det bare om at nyde det i en time eller to - eller hvor lang tid det nu tager at løbe de 21,1 km gennem hovedstadens totalt afspærrede gader.
Som noget hidtil uset har det internationale atletikforbund - IAAF - givet grønt lys for, at et kæmpe felt på 25.000 motionister får lov til at løbe med lige bagefter stjernerne, hvoraf de berømte superatleter fra Kenya og Etiopien forventes at sætte deres markante fodaftryk i Københavns gader.
Feltet er altså delt i et professionelt felt med ca. 300 deltagere fra hele verden og et motionsfelt med plads til 25.000 motionister.
Det bliver uden tvivl det hurtigste løb nogensinde på dansk grund. Så god og gennemtænkt er ruten. Så gode er de forreste løbere. Ja, måske ser en ny verdensrekord lyset?
Én dag, ét løb, én chance !
IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton bliver den største internationale løbebegivenhed i Danmark nogensinde!