Jeg er frygtelig pinlig over at skulle sige det højt - at jeg er ryger - og netop derfor skal det nu for alvor have en ende!!
Jeg har været ryger i mange år, men har naturligvis været stoppet under begge mine graviditeter og samtidig været så dum at starte igen bagefter begge gange!
Denne gang har jeg prøvet at bilde mig selv ind at jeg ikke rigtigt var startet igen. Jeg synes ikke selv at jeg var ryger, for jeg røg jo kun liiiiige én enkelt cigaret en gang i mellem - og det var også sådan det startede, men sandheden er at jeg nu har røget 3-5 cigaretter om dagen hver eneste dag det sidste halve år ! ! ! Men NU er det SLUT!
Tirsdag røg jeg min sidste cigaret og gik på apoteket og købte plaster og spray!
Mit problem er nemlig at jeg er dybt afhængig af nikotinen. Jeg kan sagtens undvære selve cigaretten, men mit humør bliver fuldstændig vanvittigt hvis jeg ikke får nikotinen. Jeg får ekstrem kort lunte og bliver meget opfarende - jeg kan slet ikke kende mig selv og bryder mig bestemt ikke om at være sådan! Som regel går det ud over min mand, sølle ham, men han er heldigvis god til at lukke ørerne og tale mig efter munden når jeg bliver sådan - men hvad værre er når jeg har taget mig selv i at overreagere overfor børnene, og det er i min verden fuldstændig uacceptabelt!
Så NU er det SLUT ! !
Jeg har nu ikke røget i 48 timer og det går meget bedre end forventet, jeg har ikke haft problemer med humøret overhoved og det er kun når jeg keder mig at jeg får lyst til at ryge, men ikke så meget at jeg på nogen måde kunne finde på at gøre det!
Min veninde sagde igår til mig at jeg jo havde bevidst med vægttabet at jeg er viljestærk - og hun har jo ret, hvis jeg har vilje nok til at smide små tyve kilo, har jeg jo også vilje nok til at holde op med at ryge!
NU er det SLUT - og jeg er faktisk helt lettet, endelig tog jeg skridtet og det føles fantastisk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar