Jeg har fløjet højt det sidste lange, lange stykke tid!
Jeg har redet på en bølge - men med ét er tæppet blevet revet væk under mig og jeg har været nede og kysse asfalten rent mentalt!!
Alle mine forventninger til mig selv er pludselig blevet for meget for mig - og jeg har svært ved at overskue noget som helst!!
Nu lyder det måske som om at jeg har en depression og er helt nede i kul-kælderen, men så slemt er det heldigvis ikke! Jeg har bare haft lidt for meget om ørerne og har haft lidt for mange forventninger til mig selv på rigtig mange områder!
- og i søndags flød bægeret pludselig over for mig!
Heldigvis har jeg en mand der kender mig og forstår mig - han er mit
sikkerhedsnet og det er ham der griber mig når jeg falder!
Han forstår
at gøre de små ting, som lige netop gør HELE forskellen, og så er det
svært at være andet end glad! :o)
Men denne oplevelse har tvunget mig til at gøre mig nogle tanker om hvorfor jeg føler mig så presset - hvis forventninger er det jeg prøver at leve op til? og er det nødvendigt? hvad er i virkeligheden mest vigtigt for mig? behøver jeg at være god til alt? for kan man overhoved det?
Når alt kommer til alt, så er det eneste der virkelig er vigtigt for mig min familie, jeg ville INTET være uden min mand og mine børn og derfor skal de også prioriteres højt!
Jeg har valgt at sorterer kraftigt i alle mine forventninger til mig selv og alle mine TO-DO lister er krøllet sammen og smidt ud, så jeg kan starte på en frisk!
I forhold til kost og motion betyder det følgende:
1.
DIÆT AFLYST!!
Jeg er rigeligt slank allerede og jeg behøver ikke at tabe mig mere!!!
De
få sekunders forskel det gør på en halvmarathon om jeg vejer 56 eller 59 kg er ligegyldige!
Omvendt ved jeg at jeg vil blive ked af det og i dårligt humør hvis jeg tar en masse kg på, så det er bestemt heller ikke meningen at jeg nu bare skal drukne mig selv i slik og kager - men jeg har besluttet at stoppe med at tælle points og i stedet bare leve sundt og
nøjes med at holde vægten under 60 kg - det er nemlig lige præcis den vægt jeg kan holde uden besvær og samtidig være fuldt ud tilfreds med min krop! :o)
2. MÆNGDE-TRÆNING AFLYST!!
Det skal være slut med at løbe mange km hver eneste dag og træne
5-6 gange om ugen!
Jeg vil tilbage til der hvor jeg startede - nemlig der hvor træning er SJOVT og hvor jeg kun træner præcis det jeg har LYST til - og ikke alt det som jeg bilder mig selv ind er nødvendigt for at nå mine
løbe-mål. Hvis det så alligevel betyder at jeg må lave nogle nye og mindre ambitiøse mål, så må det bare være sådan det er - og nogle få minutters forskel er jo også lige meget!! :o)