Jeg har siddet fast i, eller rettere sagt rutsjet ned ad, en negativ spiral gennem den seneste tid og det bliver kun værre og værre for hver dag der går!
Jeg har ingen energi, jeg sover dårligt om natten, jeg spiser alt for meget og alt for usundt og orker ikke at bevæge mig - hvilket på alle punkter selvfølgelig kun bliver værre og værre, i og med at jeg får mere om mere ondt af sig selv for hver dag der går!!
Men NU har jeg taget en beslutning om at det skal være SLUT!!!
Jeg ved at jeg er viljefast og det er den egenskab jeg skal have fundet frem igen!
Jeg vil starte
forfra - forfra til der hvor der ingen forventninger er, og der hvor selv små forandringer i den rigtige retning er bedre end ingenting!
So here it goes ! !
Fra og med i dag starter projekt SLANK (og alle de andre gode ting der naturligt følger med) vers. II
START VÆGT = 62,7
MÅL = 55,9 kg
STATUS:
Jeg skal tabe mig 6,8 kg !
I oktober-november vejede jeg ca. 58 kg og jeg har altså siden da taget 4-5 kg på.
Men vægten er en ting, cm er noget andet... og da jeg tog mine mål i dag, gik det for alvor op for mig at jeg har taget på. Jeg er nemlig blevet 20 cm større, fordelt på de 7 steder jeg måler mig.
4 cm større i taljen.
1 cm større under brystet
4 cm større om hoften
5 cm større om numsen
3 cm større om låret
2 cm større om legen
1 cm større om overarmen
Faktisk har jeg ikke været så stor i cm siden starten af juni sidste år, hvilket jeg synes er meget tankevækkende!!
Men jeg har taget en beslutning, og det føles rigtig rart at vide at bøtten blir vendt nu!
Jeg har lært at det er vigtigt at bygge pyramiden (af sundhed) op fra bunden. Det nytter ikke noget at have styr på de små detaljer, hvis man slet ikke har sine basis ting på plads, som at SOVE nok og drikke rigeligt VAND !
Så denne uges mål er at sove 7 timer hver nat og drikke 2 liter vand hver dag!
Samtidig skal jeg selvfølgelig begynde at tælle WW-points igen, så jeg forhåbentligt kan få skudt gang i vægttabet!
HA' EN RIGTIG DEJLIG UGE DERUDE !