fredag den 4. april 2014

IAAF/AL-Bank World Half Marathon Championships

Så kommer der endelig en løbsrapport fra VM Halvmarathon i København lørdag d. 29. marts 2014!

Årsagen til at den har været længe undervejs er at hele oplevelsen lige skulle bundfælde sig!! 

Jeg må indrømme at jeg på en måde er mega skuffet og røget endnu længere ned i den negative spiral der har plaget mig den sidste måneds tid!!

Men jeg er jo nød til at prøve at vende oplevelsen til noget positivt, for det nytter ikke noget at være skuffet - det er jo en følelse man på ingen måde kan bruge til noget som helst!!

- og hvad har jeg egentlig at være skuffet over!? 

Jeg har løbet et halvmarathon i tiden 1:39 hvilket jo er vanvittig flot!! :-)

Men der er ingen tvivl om at jeg havde skruet mine forventninger til det løb ALT, ALT for højt op!
- og det blev netop mine forventninger der ødelagde mit løb! 
Men jeg er en milliard erfaringer rigere, både fra selve løbet, men i aller højeste grad også fra månederne optil. Jeg har lært rigtig om mig selv - og ikke mindst fået bekræftet hvor altafgørende det mentale er for et godt resultat!

Hvis VM havde lagt en måned tidligere - inden jeg begynde at få mangel på overskud, er jeg sikker på at det var gået anderledes - men d. 29. marts var jeg bare ikke klar! Mit hoved havde allerede inden løbet fortalt mig at jeg ikke kunne klare det fordi jeg ikke havde det rigtig godt - og hovedet får ALTID ret, så jeg gav op halvvejs igennem løbet og havde flere gange lyst til helt at stoppe!!  
Men jeg klarede mig igennem - og her bagefter er jeg selvfølgelig også bare rigtig glad for oplevelsen! :o)
Men tilbage til selve løbsrapporten. :o)
Inden løbet synes jeg at jeg havde forberedt mig fuldstændig efter bogen - jeg havde sørget for at spise godt med kulhydrater i flere dage inden, spist rødbeder i lange baner og drukket vand i spandevis! Jeg gik tidligt i seng hele ugen og jeg havde købt rødbede shots, energidrik og gels til dagen! Jeg spiste min havregrød om morgenen præcis på det tidspunkt jeg havde planlagt osv. osv.
Men det skulle vise sig at alle disse detaljer var fuldstændig ligegyldige når nu hovedet ikke var klar!

Jeg har selvfølgelig (ligesom alle andre der ikke opnår deres mål) en masse undskyldninger hvorfor det ikke lykkedes:
1) jeg havde spist og drukket for meget og følte mig TUNG (og jeg havde heller ikke tabt de 5 kg jeg havde planlagt at jeg ville inden)
2) jeg var blevet kold af at stå og vente, så jeg synes det var svært at komme i gang.
3) Solen var bagende og blændende og jeg fik det hurtigt ALT for varmt selvom jeg kun havde shorts og t-shirt på.
4) Der var sindsygt mange mennesker, hvilket gjorde det nærmest umuligt at løbe sit eget løb.
Men igen - det er jo bare detaljer!

Alt i alt var det bare ikke lige min dag og jeg må nappe 1:30 en anden gang! :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar