mandag den 27. maj 2013

17. uge med weight watchers (uge 22)

MANDAG:

Vejning.
VÆGT = 65,9 kg

Mit mål var at få min 4. stjerne som jeg får ved 64,6
- det nåede jeg ikke! :-(
Sidste mandag var der ikke vejning pga pinsen, så der vejede jeg mig herhjemme og vægten sagde 65,5 kg.
Derfor synes jeg at det er et RIGTIG ØV resultat jeg har fået denne gang, da jeg jo egentlig har taget på i forhold til de 65,5 kg.
Men jeg er nød til at se positivt på det, for det vigtigste er jo at vægten går ned af til vejningerne, og jeg kan ikke sammenligne vægten herhjemme med den på WW - da jeg har tøj derude på og det er midt på dagen, så der er mad i maven osv osv..
Så dagens lektie er at jeg IKKE skal veje mig herhjemme, det tjener intet formål og jeg blir kun i dårligt humør af det!!

Det positive ved dagens resultat er at jeg har nået mit 3. delmål, som var at komme under 66 kg!

STATUS:
Jeg har tabt mig 0,5 kg !
I alt har jeg nu tabt mig 10,7 kg på 16 uger !
Jeg mangler stadig at tabe mig 4,3 kg !

DENNE UGES MÅL: 
 - Jeg må IKKE bruge af min ugebonus før i weekenden, da jeg skal til bryllup lørdag.
 

- Jeg vil skære ned på mit forbrug af frugt !  
 
Jeg har altid haft et stort forbrug af slik, kager og søde sager - især om aftenen. Det er jeg heldigvis holdt helt op med, til gengæld har jeg erstattet det med frugt, hvilket jo egentlig er okay da det er "gratis" i points, men jeg spiser bare sindsygt meget frugt. I løbet af en dag kan jeg uden problemer kværne 4 bananer, 2 æbler, 1 ananas og 2 bakker vinduer ! ! Selvom frugt er sundt og ikke koster points, er der jo stadig kalorier og rigtig meget frugtsukker i, så det vil helt sikkert gavne mit vægttab at sætte forbruget lidt ned. Hvis jeg absolut skal køre noget ind, skal det i stedet være grønsager.

- Jeg vil tabe mig mindst 0,5 kg i denne uge !

Jeg tør ikke sætte det højere pga brylluppet i weekenden - og det dårlige resultat i dag, gør mig også lidt pessimistisk, så jeg vil hellere sætte det lavt og så være sikker på at jeg klarer det!!  


TORSDAG:

Dagens løbetur.

Mit mål er at løbe de 10 km til Grundlovsløbet på under 1 time, og med dagens løbetur, ser det ikke helt umuligt ud. :o)


LØRDAG:

Min dejlige veninde skal giftes i dag !
Jeg havde store problemer med at finde en kjole, men det var alligevel helt sikkert nemmere end det ville have været for 11 kg siden :o)


Jeg nægter at tælle på sådan en dag - så jeg skriver 100pp i dagbogen og hygger mig med alt hvad jeg har lyst til hele dagen!!
Det koster sikkert på vægten på mandag, men pyt... selvom man skal tabe sig, må det heller ikke blive for surt, så på dage som denne gider jeg ikke at bekymre mig om det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar