mandag den 17. februar 2014

Træning uge 7

Mit program for ugen så således ud:

Mandag: Puls test 2
Tirsdag: Dromos
Onsdag: 5 km løb + styrketræning
Torsdag: Løb med Fitness World pigerne + ekstra km, så turen bliver mindst 90 minutter.
Fredag: Hvile
Lørdag: Hvile
Søndag: 90 minutter løb i lavt/moderat tempo

Men næsten alt gik anderledes end planlagt - men pyt, det vigtigste er at jeg har fået trænet :o)

MANDAG:
Jeg gennemførte min anden SELV-TEST.
Puls test 2, som jeg kalder den.

Grundlovs-ruten ved puls 130
Testen formål er at finde gennemsnitspacen ved konstant puls niveau.
Højere fart på samme rute med samme puls = forbedring på udholdenheden! :-)


Ligesom at det ved puls test 1 var utrolig svært at holde en konstant fart, var det mindst lige så svært at holde en konstant puls - specielt fordi jeg jo skulle løbe mega hurtigt i starten for at få pulsen op på 130, mens jeg skulle løbe ekstremt langsom for at holde pulsen nede på den sidste del af ruten, hvor det går op ad bakke.

Resultatet af testen blev gennemsnits pace 5:06 - hvilket jeg synes er rigtig fint, men det er jo først næste gang jeg udfører testen at jeg vil kunne se om der er sket forbedringer.


TIRSDAG:
Jeg skulle have været til træning i Dromos, men nåede det desværre ikke.
I stedet løb en cooper-test + 2 km opvarmning og 2 km nedløb.


Resultatet af cooper testet blev 3070 m, hvilket er en forbedring på 150 m.
Jeg er fint tilfreds med resultatet, men jeg blev faktisk lidt overrasket over hvor hårdt jeg synes det var at give den gas 12 minutter i træk!
Specielt fordi det er den fart jeg skal holde i 40 minutter i træk til Grundlovsløbet i juni - og der går det ikke ned ad bakke, men OP!!


ONSDAG:
Jeg skulle have løbet og styrketrænet med et par skønne tøser, men desværre var min søn syg, så vi blev i stedet hjemme og hyggede :o)

TORSDAG:
Jeg skulle have løbet sammen med de søde piger fra Fitness World, men jeg var først hjemme fra skole ganske kort inden vi skulle mødes, så jeg kunne ikke lige overskue det og havde også mere lyst til bare at hygge med familien inden børnene skulle i seng.

Til gengæld løb jeg en tur for mig selv efter ungerne var puttet.


Det blev en rigtig ØV-tur - mine ben var tunge og min mave oppustet, så jeg følte mig som en elefant! Derudover ville mit puls bælte på ingen måde samarbejde og jeg tabte min mobil 2 gange fordi jeg fumlede med at få nogle podcasts til at virke! Så alt i alt bare en rigtig ØV-tur!! :o(

FREDAG:
Jeg kom tidligt hjem fra skole og havde et par timer inden jeg skulle hente børnene, så jeg besluttede mig for at løbe en lille tur, selvom der egentlig var hvile på programmet.


Mine ben var stadig ekstremt tunge, så jeg måtte indse at de nok trænger til noget restitution :o)

LØRDAG: Hvile :o)

SØNDAG:
Jeg havde egentlig bestemt at det skulle være en hviledag, så jeg havde bare hygget med familien hele dagen. Men efter ungerne var lagt i seng havde jeg virkelig bare brug for lige at komme ud og få noget LUFT :-)

*    *    *    *

Ugens samlede distance i løb : 43 km

Ingen kommentarer:

Send en kommentar