Det er 2 uger siden jeg sidst blev vejet hos Weight Watchers - og det var bestemt ikke lysten der drev mig derud i dag, for jeg vidste med sikkerhed at jeg havde taget på! :-(
VÆGT = 62 kg
Selvom jeg godt vidste at jeg havde taget på, blev jeg faktisk lidt overrasket over at det var SÅ MEGET, 3,7 kg på 2 uger, det er jo lidt vildt!
Men i ugen op til mit løb måtte jeg ikke tabe mig, da det var vigtigt at kroppen var fyldt op med energi på løbsdagen, så jeg spiste hele tiden! I sidste uge har jeg bare været vildt sløset - spist søde sager hver dag, spist 2-3 portioner aftensmad, osv osv! I weekenden toppede det hele så lige med fest lørdag aften, hvor der var god mad, is og kage, chokolade og chips, vin og drinks! På vej hjem fra byen spiste jeg en STOR bakke pommes og rundede også lige køleskabet da jeg kom hjem! Søndag stod den på tømmermænd og McDonalds - så selvfølgelig havde jeg taget på!!
Selvom det ikke er sjovt at blive vejet når man har taget på, er det bare en rigtig god øjenåbner! Jeg har hygget mig alt, alt for meget de sidste par uger, så nu skal jeg lige tage mig sammen og komme tilbage på sporet! Jeg har derfor bestemt mig for at tælle points i den her uge, så jeg hurtigt muligt kan komme under 60 kg igen! :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar