tirsdag den 13. august 2013

Rubjerg Knude-Løbet


Jeg har nu tilmeldt mig halvmarathon til Rubjerg Knude-Løbet på søndag !
- og jeg glæder mig HELT VILDT ! !


Det er jo mit mål at jeg vil gennemføre mindst én halvmarathon i 2013 - så det skulle gerne være overstået på søndag!
Men mon ikke det bliver til to i år, for jeg har også planer om at være med i Skagen til oktober.

Grunden til at jeg har været i tvivl omkring Rubjerg Knude-Løbet, er fordi jeg ikke aner hvornår - eller om - jeg skal på polterabend! Men nu har jeg sjusset mig frem til at det i hvert fald ikke kan være på lørdag, og så tør jeg godt melde mig til! :o)

I sidste uge var jeg i Mimoto og gav mig selv lov til at shoppe lidt... cap, shorts og t-shirt.. og så fik jeg et par strømper med oveni - så nu er udstyret i hvert fald i orden til på søndag! :o)



Klar til afgang !



Hold da op en tur ! jeg blev overrasket over hvor mange kræfter jeg skulle bruge i klitterne - det var virkelig hårdt! Samtidig var der andre småting der drillede...  1. jeg havde glemt at tisse af en sidste gang inden løbet, så jeg måtte efter 12km overgive mig og kravle ind i en busk ! ! 2. jeg havde valgt ikke at løbe med løbeur og nøjes med Endomondo - rigtig dumt når Endomondo fucker up efter 7 km! :-( så jeg havde ingen idé om hvor hurtigt/langsomt jeg løb. Heldigvis kørte min søde far rundt til de forskellige depoter og heppede på mig når jeg kom forbi, og han kunne give mig en lille update på hvor langt der var op til de forreste løbere. 3. Dumt at løbe med kompressionsstrømper når man normalt ikke har behov for dem, de genere mig mere end de gavnede. 4. jeg opdagede 1 minut før startskuddet at jeg har vendt min t-shirt på vrangen- fuldstændig ligegyldig - men det stresser bare alligevel!
Men jeg klarede hele turen og kom i mål på tiden 02:01:30 - ØV hvor ville jeg gerne havde været der halvanden minut tidligere! Men jeg er nu alligevel stolt over at være nr. 52 ud af 93 løbere og den 6. bedste kvinde! :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar