I februar 2013 startede jeg hos Weight Watchers. Mit mål var at tabe 15 kg inden jeg skulle giftes i september samme år – og det lykkedes mig! Hele processen førte et paradigmeskift med sig, og jeg besluttede at leve sundt resten af mit liv! Bloggen fungerer som min dagbog i forhold til kost, motion og sundhed og indeholder blandt andet vejninger, tanker, målsætninger, træningspas, tips og idéer, mad og opskrifter osv! Følg med hvis du har lyst...
fredag den 26. juli 2013
"NEJ TAK!"
Forleden havde jeg en oplevelse som satte gang i nogle tanker omkring det med hygge og mad ! Familien var samlet i fårup sommerland og om eftermiddagen stod den på belgiske vafler med softice og hele svineriet. Jeg sagde "NEJ TAK!" da jeg ikke have lyst og da jeg gerne vil holde min vægt. Jeg fik en spydig kommentar med på vejen om at "nu skal du også til at stoppe med det der points halløj"
Men i løbet af min vægttabs proces har jeg lært at det faktisk er okay at sige "NEJ TAK!"
I starten synes jeg at det var enormt svært at sige fra når ens mor fx kom forbi med en kage til kaffen, eller når ens kæreste foreslog at vi skulle hygge os på sofaen med slik og film, eller når han foreslog at vi skulle have et glas rødvin til aftensmaden lørdag aften, eller når veninderne foreslog frokost på en café osv osv osv
Men med tiden har jeg fundet ud af at hygge ikke behøver at være lig med mad!
Man kan sagtens drikke kaffe med sin mor og have en rigtig hyggelig eftermiddag, uden at man behøver at tage af kagen! - og hvis hun bliver skuffet over at man ikke vil smage den lækre kage hun har givet dyre domme for hos bageren, så kan man blot fortælle hende at det ikke er for at skuffe hende, men fordi at man er i gang med at tabe sig - så næste gang kan hun bare nøjes med at købe noget frugt!
Man kan også sagtens hygge sig med kæresten uden at man behøver at tømme slikskålen! Hvis han har lyst til slik, kan han jo bare spise alt det han har lyst til og hverken filmen eller hyggen bliver forringet bare forbi man ikke selv spiser noget af det.
Den med rødvinen er til gengæld værre, for jeg kan godt forstå at der måske ikke er meget ved at åbne en flaske rødvin hvis man skal drikke den alene. Jeg spurgte en dag min kæreste om han synes at vi hyggede os mindre bare fordi der var vand i mit glas - og det syntes han selvfølgelig ikke, og som han sagde, så betyder det mere for ham at jeg er glad end at der er rødvin i mit glas.
Pointen er at man aldrig skal spise noget for at gøre andre glade - man skal kun spise det man har lyst til, så man selv bliver glad!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor er det godt sagt. Og super flot gået. Tillykke med dit flotte resultat. :D
SvarSlet